Fashion, forurening, udnyttelse!
Skrevet af Martina Zini
Til trods for at design- og marketingsprocesserne i modebranchen konstant udvikler og fornyer sig, er tøjproduktionen stadig i høj grad lavteknologisk, energitung og vandforbrugende. Det medfører betydelige CO₂-udledninger og anvender en række giftige og farlige kemikalier, som skader menneskers sundhed og forurener miljøet.
Lad os starte ved begyndelsen: produktionen af ét enkelt par jeans.
Rejsen fra råmateriale til færdigt tøjprodukt involverer tusindvis af syntetiske kemikalier.
KONVENTIONEL BOMULDSDYRKNING
Tegner sig for cirka 16 % af den globale brug af insekticider og 10 % af pesticiderne.
Bomuld dyrkes typisk som monokultur, hvilket udpiner jorden for næringsstoffer og kræver omfattende gødningsmængder. De kemikalier, der bruges, forurener miljø og vandkilder og påvirker både menneskers sundhed og dyreliv negativt.
TEKSTILPRODUKTION
Bomulden forarbejdes til tråde og væves til stof.
Denim undergår en række forvaske‑ og behandlingsprocesser for at opnå det karakteristiske slidte look.
- Sandblæsning: Aldring med sand – forbudt i mange lande, da silicatstøv kan forårsage uhelbredelige lungesygdomme og være dødeligt.
- Stone Wash: Denim vaskes med pimpsten for at falme stoffet og gøre det blødere – ekstremt vandintensiv proces.
- Acid Wash: Pimpsten opblødes i syrer som kaliumpermanganat eller natriumhypoklorit for at skabe hvide og gule pletter – knyttet til reproduktions‑ og udviklingsskader.
- Blegning: Klor bruges til at lysne stoffet – giftigt og kan fremkalde luftvejssygdomme.
- Sprøjtning med kaliumpermanganat: Ofte udført manuelt – forårsager luftvejs‑ og hudproblemer og skaber lokale farveforskelle.
Disse produktionspraksisser står alene for op til 70 % af vandforureningen i dele af Asien.
- Dette forårsager kræft samt mave- og hudlidelser hos arbejdere og lokalbefolkning.
- Desuden forgifter det vandlevende flora og fauna.
Alligevel undervurderer modebrands vandforureningens alvor – kun ca. 30 % offentliggør deres engagement i at eliminere giftige kemikalier i produktionen.
UETISKE ARBEJDSFORHOLD
Udnyttelse af kvinder og mindreårige i sweatshops er almindeligt i udviklingslande. Svage arbejdsmarkedslove og manglende kontrol betyder lange arbejdsdage, løn under eksistensminimum og farlige, uhygiejniske forhold.
- Arbejdstid: 12–16 timer dagligt, 7 dage om ugen
- Løn:
Bangladesh: ca. €0,33/time
Indien: ca. €0,58/time
Kina: ca. €0,40/time
[1] www.earthday.org/toxic-textiles-the-chemicals-in-our-clothing/
[2] https://global-standard.org/
[3] https://riverbluethemovie.eco/sandblasting-jeans/
[4] https://textilelearner.net/denim-stone-washing/
[5] www.ilo.org/dyn/icsc/showcard.display?p_lang=en&p_card_id=0672&p_version=2
[6] www.earthday.org/toxic-textiles-the-chemicals-in-our-clothing/
[7] www.ecowatch.com/environmental-cost-jeans-2544519658.html
[8] https://issuu.com/fashionrevolution
[9] https://earth.org/sweatshops/
[10] www.bac2nyvt.org/en/how-much-do-sweatshop-workers-get-paid-in-china
